
Neurorehabilitering Selma Marie i Ølstykke fejrede d. 1. september sit 25-års jubilæum med over 120 gæster – tidligere beboere, pårørende, medarbejdere og samarbejdspartnere.
Alle de nuværende beboere og medarbejdere troppede op i trendy sorte Mariehjems-t-shirts for at fejre jubilæet med alle fremmødte. Der var konditor-lavet jubilæumskage i klassisk pædagog-farve, festlig fællessang, officielle taler og et bugnende gavebord ‘i grønt’ under den varmende sensommersol i Ølstykke.
Der er så meget, der kan lykønskes med i Selma Marie – set hen over de 25 år. Det opsummeres flot i deres bog om ‘Selma-Effekten’, som du kan læse her: https://selma.mariehjem.dk/selma-effekten/