Bæredygtig madlavning og minimering af madspild
På Cecilie Marie har vi længe haft et stort fokus på bæredygtig madlavning. Vi har de seneste år arbejdet på at få bronze i økologi, dvs. at vi skal indkøbe mellem 30 og 60% økologiske varer. Vi tror på, at det er bedre og sundere råvarer, der dermed bliver brugt til at producere mad til vores beboere. Derudover går vi meget op i at bruge årstidens grøntsager for ikke at købe noget, der har kostet ekstra udgifter at fremstille, fordi det ikke er naturligt for årstiden, fortæller forstander Lone Nørholm.
Madspild har vi stort set intet af, vi er gode til at planlægge og alt bliver brugt – og mad fra om aftenen bliver integreret i næste dags frokost og madpakker. Skulle der være en lille rest, bliver denne brugt til at fodre høns eller andre dyr.
Vi har lavet vores egen urtehave, så der ikke skal indkøbes krydderurter m.m. i små plastikbægre.
Genbrugstøj
Vi hjælper også beboerne med at købe tøj i genbrugsbutikker, hvis de måtte have ønske derom.
