job hos os
Mariehjemmene er en uafhængig og non-profit organisation, der tilbyder boliger og service til socialt udsatte grupper, mennesker med handicap og ældre mennesker med plejebehov.
Mariehjemmene har eksisteret siden 1958, og vi er i dag sammenlagt mere end 1.100 medarbejdere, der samarbejder med et stort netværk af offentlige, private og frivillige samarbejdspartnere.
Mariehjemmene vil gerne høre fra mennesker med særlige kompetencer og interesse inden for de sociale arbejdsområder.
Vi driver plejeboliger og botilbud til mange forskellige mennesker:
- Plejeboliger til ældre mennesker med plejebehov
- Botilbud til mennesker med sindslidelse
- Botilbud til mennesker med sindslidelse og misbrug
- Botilbud til mennesker med udviklingshæmning
- Botilbud til blinde/svagtsynede voksne mennesker med udviklingshæmning
- Botilbud til voksne mennesker med autisme
- Botilbud til mennesker med erhvervet hjerneskade
- Krisecenter til narkoprostituerede kvinder
- Botilbud for unge mennesker med behov for støtte, rehabilitering og omsorg
I Mariehjemmene arbejder vi med mange og varierede opgaver inden for en bred vifte af områder og bruger mange forskellige personlige og faglige kompetencer.
Så måske er det lige dig, vi har brug for.
Hvis du er interesseret i at søge job hos os, er du velkommen til uopfordret at sende en motiveret ansøgning med vedhæftet CV. Ansættelse nu og her kan vi ikke love, men så har du lagt dit visitkort til en anden gang.
Ledige stillinger
Vi søger jævnligt dygtige medarbejdere, som kan medvirke til, at vi fortsætter vores succes.
Vi har brug for dig
Vi har lavet et magasin om Mariehjemmene som arbejdsplads. Tryk på linket nedenfor for at læse det.
Mariehjemmene – vi har brug for dig – magasin
——————-
Jobportalen OFIR udgav i efteråret 2022 en jobanalyse for SOSU’er og sygeplejersker med mange stærke data og værktøjer til, hvordan man bedst rekrutterer disse eftertragtede jobgrupper. Læs hele analysen her: SOSU og sygeplejerske_jobanalyse 2022 ofir