bæredygtighed på Hanne Marie

Sidebar

Bæredygtighed kan være mange ting. At anvende brugt tøj i stedet for at købe nyt – det er bæredygtigt!

På Hanne Marie er vi så heldige at modtage tøj og andet fra borgere i Roskilde området flere gange om året til stor glæde for de kvinder, der benytter Hanne Marie.
Sidste gang kom en kvinde med 8 store sække med en masse tøj, tæpper, køkkenting m.m. Og kvinderne på Hanne Marie elsker det! Ind i mellem modtager vi også møbler.
Vi modtager blandt mange ting, også gardinprøver, som bliver syet til puder, stole hynder og hvad vi ellers kan finde på.  Ja, selv vores indkøbsnet, der er lavet af genbrugsmaterialer, bliver repareret igen og igen, når de går i stykker. Ofte er det kvinderne, der er super kreative med disse projekter.

Genbrug fremfor alt

Hvis vi står og mangler krus eller andet, henvender vi os ofte til vores lokale genbrugsforretning, som vi har et rigtig godt samarbejde med.

For et lille årligt beløb modtager vi mad igennem Fødevarebanken, som i mange tilfælde skulle have været destrueret. Så ingen madspild på Hanne Marie krisecenter for kvinder.
Det er så skønt, at der er nogen, der tænker på os, siger forstander Sølva Andersen – vi er så taknemmelige og glade for, at vi også kan bidrage til bæredygtighed.

Ja, selv vores håndværkere bliver brugt igen og igen.

Sidebar
39 62 23 33 Find hjem

Kontakt