Mariehjemmene i kronik i Børsen


Mariehjemmenes direktør er i dag medunderskriver i en kronik i Børsen under overskriften ‘Mere frit valg er ikke en fri omgang’. Den beskriver de mange udfordringer, der er som leverandør i dag, når der skal åbnes nye friplejehjem. Og med det stigende antal danskere over 80 år i de kommende 8-10 år er der et stort behov for flere plejehjemspladser i Danmark, men der bygges få nye plejehjem i disse år.
Budskabet er klart: Hvis vi og andre selvejende leverandører skal kunne bidrage med flere friplejehjem, og dermed sikre de ældres mulighed for at bo, som de gerne vil – så skal der skabes mere sikkerhed og transparens omkring taksterne.
Regeringens ældreudspil er et vigtigt skridt på vejen med forslag om årlig genberegning af takster, en fast overheadtakst og en vejlednings- og kontrolenhed.
Men det haster, for lige nu bliver der i flere kommuner aldrig mulighed for at tilbyde borgerne et friplejehjem – fordi taksterne simpelthen er udregnet for så lavt, at man ikke kan yde pleje og omsorg til den pris.

Linket til artiklen er ikke længere tilgængeligt.

3962 2333 Find hjem

Kontakt