
Det var en følelsesmættet dag d. 21. marts på Mariehjemmenes Fællessekretariat. Der blev holdt stor reception, hvor der blev sagt Velkommen til den nye direktør, Ulla Agerskov, – og Farvel til Malene Størup, der nu skal være ældrechef i Hillerød Kommune. Over 40 gæster fyldte lokalerne i Ballerup godt op – og alle kom med masser af lykønskninger til både den afgående og nye direktør.